Når 2 bliver til 3 – del 2

Kære alle,

Efter et par ugers tavshed her på bloggen som følge af travlhed ifm. Tuskemarkedet i Vig, er vi nu tilbage igen! Alle er så småt vendt tilbage til den daglige trommerum efter en tid på sommerferie, men for mit vedkommende er der startet en helt anden tid. Jeg er nemlig gået fra på barsel, og vores lille ny forventes at vise sig i midten af september. Vi glæder os enormt meget til den nye tilværelse, og i den forbindelse er vi naturligvis påbegyndt diverse forberedelser, herunder som I også så sidst med tapetsering af børneværelset med en hjemmelavet tapetbort. Ud over de obligatoriske læge- og jordemoderbesøg har vi også været til to aftner med fødselsforberedelse på Holbæk Sygehus, hvor vi blev informeret om hvad der er os i vente i forbindelse med fødsel og den første tid herefter. Vi blev i den forbindelse opfordret til at pakke barselstasken lidt i god tid, så den stod klar, når tingene en af dagene lige pludselig skal gå lidt stærkt, og en af de ting jordemoderen anbefalede i denne taske var et svøb til den lille ny. Det satte straks gang i den slumrende krea-hjerne, og efter lidt research på Pinterest besluttede jeg mig for at jeg selv ville hækle et babysvøb til vores kommende barn. Jeg faldt for et mønster af OJ Hæklerier, som ikke involverede alt for kompliceret hæklenålsakrobatik, men som samtidigt er dejlig stort og med fine mønstre og kantdetaljer (https://ojhaeklerier.dk/produkt/oj-babysvoeb/). Jeg investerede i superwash 100 % merinould fra Hjertegarn, som anbefalet i opskriften, og valgte en neutral råhvid nuance, da jeg købte 8 nøgler gennem Rito.dk. Med materialerne i hus var det ellers bare i gang! Den ene stangmaske tog den anden, og efter hvad der syntes som en evighed… Løb jeg tør for garn! Om min hæklefasthed er utilstrækkelig ift. mønsteranvisningerne eller om mit ekstra omslag på stangmaskerne gjorde udslaget, ved jeg ikke, men faktum var at jeg måtte en tur på garnjagt i Holbæks gader. Efter venlig betjening og et par dages leveringstid kunne jeg hente mit ekstra garn hos Garnbixen på Smedelundsgade, og herefter gik der endnu 1½ nøgle garn til førend jeg var i mål med svøbet – sikken en omgang!

Inden svøbet kunne ryge i barselstasken, skulle det lige vaskes. Efter bandaroleanvisningerne tåler dette lækre garn 40 grader på uldprogram med dertil beregnet sæbe, men da svøbet ikke som sådan var blevet snavset i fremstillingsprocessen, besluttede jeg mig for at kun at give det 30 grader på uldprogrammet og samtidigt at skrue langt ned for centrifugen for at passe så godt på produktet som muligt.  Om dette var en fejl, finder jeg nok aldrig ud af, men da svøbet efter en kort vask forlod vaskemaskinen var garnet tyndet betragteligt og svøbet havde pådraget sig to store huller! – Jeg var på grådens rand, men efter så mange timers arbejde og ikke så få kroner lagt i garn, var jeg fast besluttet på at problemet skulle løses. Med et fast greb i stoppenålen blev hullerne repareret og tæppet forsigtigt lirket ned i en vaskepose, hvorefter det returnerede til vaskemaskinen, denne gang på 40 grader. Lige lidt hjalp en ny vask på svøbets tykkelse, som i nuværende tilstand var alt for tyndt og maskerne store nok til at en babyfinger snildt kunne komme i klemme – der var imidlertid ikke opstået nye huller i arbejdet. Efter lidt diskussion frem og tilbage, besluttede vi os for at smide svøbet tilbage i vaskeposen og herefter tørre projektet i tørretumbleren. Forhåbningen var at varmen fra tørretumbleren ville få ulden til at krybe en smule, så tæppet fik en lidt tættere og fluffy struktur, som oprindeligt tiltænkt. Min bedre halvdel blev tumbleransvarlig og svøbet blev nøje fulgt på det varme program hvert 10. minut. Vi holdt vejret… Men heldigvis virkede det! Efter knapt en time med varmeintervaller på 10 minutter kunne vi pille et tørt og fint babysvøb ud af vaskeposen. DET VAR EN SEJR!

Nu tænker I sikkert, at jeg har brændt mig på hæklenålen og for eftertiden holder snuden langt væk fra den boldgade, men sådan skulle det ikke gå. Jeg har altid levet efter princippet, at man skal rejse sig ved samme træ, som man er faldet, og jeg fandt derfor et (dog mindre!) projekt, som kunne give lidt hækle-oprejsning efter babysvøbsfadæsen. Jeg kastede mig derfor ud i min allerførste amigurumi bamse og fandt et skønt gratis mønster på en babydrage (http://www.topping.dk/blog/bb-drage-gratis-haekleopskrift-fra-amigurumibb/). Til dragen brugte jeg diverse rester af bomuldsgarn, som jeg havde liggende, og resultatet blev derfor lidt mere spraglet end mønster-originalen, men alligevel et fantastisk sødt lille vidunder, som vi allerede her i huset har døbt Eddie! ?

Babydragemønsteret er godt beskrevet og lige til at gå til, selv for den urutinerede hækler og kan varmt anbefales. Ønsker man at have dragens hoved, krop og lemmer i samme farve, skal man nok beregne omkring 1½ nøgle almindeligt bomuldsgarn. Min version af dragen er hæklet på pind 3,25 – så alternativt kan man måske gå lidt ned i pindestørrelse, og derved få en lidt mere tæthæklet og mindre drage.

Jeg håber ikke at have skræmt jer væk fra hæklenålen med min lille skrækhistorie – husk at den endte godt! ?

Rigtig god arbejdslyst,

/ Cecilie