Skriblerier med brændte toner

Kære alle,

Så gik endnu en uge med lynets hast, og her på Elmely har dagene gået med at bygge hønsehus og hønsegård til besætningens 4 nye beboere, som indfinder sig på adressen på onsdag. Vi glæder os rigtig meget til at kunne bruge æg fra egne dyr og spise kylling af egen avl - det passer dejligt ind i et selvforsyningshjerte, samtidigt med at man ved præcist hvor råvarerne kommer fra og hvordan de er blevet til og er blevet behandlet undervejs - SKØNT!

Af lidt samme årsag har der ikke været plads til de helt store indendørs krea-projekter i denne her uge. Til gengæld har jeg af flere omgange lidt på forsøgsbasis kastet mig ud i kunsten at brænde i træ - en oplevelse jeg synes at jeg vil dele med jer. Mit første møde med træbrænderen er faktisk tilbage fra i sensommeren, hvor et hold gode venner fejrede sølvbryllup og i den anledning skulle have en lille ting. Anne og Peter, som til dagligt driver Kennel Nakkehages (og som er leverandørerne af vores helt fantastiske hund Skye) er udtalte udendørs- og hundemennesker, og jeg bestemte mig derfor for at brænde kennelens logo ind i en skive træ, som så kunne pynte inde eller ude efter lyst og behov. Jeg fandt min mors oldsag af en loddebrænder frem (den er nok fra start 80´erne) som har indbygget varme i håndtaget når den har været tændt et stykke tid [red. den bliver ubehageligt varm at holde på], og så var jeg ellers klar. Som forberedelse fandt jeg en lækker skive piletræ med bark frem fra brændeskuret og jeg printede kennelens logo ud i en passende størrelse på A4. Ved hjælp af bagepapir og blyant fik jeg overført omridset af Gordon Setter hovedet samt kennel-navnet til træskiven - resten måtte jeg så klare i frihånd. Til de af jer, der aldrig har prøvet en træbrænder før, så kan jeg afsløre at det er meget at sammenligne med at "tegne langsomt". Loddekolben kan man holde på lidt lige som en blyant og spidsen bevæges langsomt hen over træoverfladen for at give det brændte udtryk i forskellige nuancer. Det er altså lidt ligesom at tegne - bare uden viskelæder! 

Efter et par timers arbejde, en duft af brændt træ og varme fingre var jeg i mål - et resultat som jeg selv blev ret godt tilfreds med taget i betragtning af at der var tale om et "første forsøg"

Efter et vellykket første forsøg, som blevet taget rigtig godt imod på Nakkehalvøen, var jeg ganske overbevist om, at det ikke var sidste gang jeg ville kaste mig ud i brænderkunsten. Til jul var jeg heldig at få en ny brænder med en masse forskellige brændespidser og en noget bedre isolering i håndtaget, og den har jeg derfor også længe haft lyst til at afprøve. Den mulighed fik jeg her i forbindelse med Dansk Gordon Setter Klubs Hovedprøve som løber af stablen i den kommende weekend (til de ikke indviede i hundesporten, er det et klubmesterskab i markprøve). Skye og jeg blev sidste år tildelt præmien Højtoftegaards Talentfad, for prøvens bedste nye hundefører - en fin sølvtallerken, som imidlertid havde mistet sin æske. Martin og jeg har derfor været i værkstedet og bygget en ny træ-kasse til den fine præmie, så den kan vandre videre i de bedste omgivelser. Trææsken råbte næsten på udsmykning da vi havde bygget den, og her var træbrænderen jo ideel, så endnu en gang fik jeg testet mine kundskaber af med et nyt hundemotiv. Fremgangsmåden var den samme som for træskiven i efteråret, men nu med ny og forbedret brænder, der gjorde arbejdet en smule mere komfortabelt. 

2. møde med træbrænderkunsten blev denne kasse til Højtoftegaards Talentfad. En fin detalje med en smuk setter i stand.

Efter to sammenstød med træbrænderkunsten er det tid til en status. Efter min mening er træbrænding et håndværk som er relativt let tilgængeligt og til at gå til, for alle der har lidt begreb om frihåndstegning. Teknikken er helt enkel, dog uden fortrydelsesret (når du har brændt er der ingen vej tilbage), udstyret er til at betale (min nye brænder er fra Biltema til 119 kr.) og resultatet giver det her helt fantastiske naturlige og rå udtryk, som vi holder enormt meget af her hos os.

Rigtig god weekend, når I kommer så langt!

/ Cecilie