Forfatterarkiv: Cecilie Becker

Et renoveringsprojekt for bevingede venner

Kære alle,

Med vinterens blæsevejr og kolde, regnfulde dage, er det sæson for indendørs syslerier og reparationsarbejder i værkstedet. Her på Elmely går en del tid i øjeblikket med babypasning og træning af jagthund, men derudover har vi naturligvis også gang i en masse småprojekter hist og her. De seneste dage er der blandt andet blevet tid til at reparere lidt på vores ene foderhus til havens fugle - en lille skønhed, som vi oprindeligt har fået tilsendt gratis fra Bakker med en sending blomsterløg. Efter en sæson med regn, rusk, frost, sne og senest en meget varm og tør sommer, var det lille fuglehus imidlertid kommet til at se noget sølle ud. Tagkonstruktionen var ved at falde fra hinanden, og væggene i den lille hytte skreg på GORI, så jeg vil tro at man kunne høre det helt henne i naboens have... Det har derfor i et stykke tid været planen at give huset en lille make-over, så det fortsat kan være til gavn for havens mindste fugle.

Vores lille fuglehus fra Bakker i en noget sølle tilstand efter et år i vind og vejr

Jeg har derfor gennem en længere periode også gået og funderet over, hvordan tagkonstruktionen på det lille hus bedst kunne forbedres uden at det skulle kræve de store midler og indgreb i min pengepung. Min søde svigermor foreslog meget kløgtigt at jeg kunne prøve at taglægge ved hjælp af ispinde, og som sagt så gjort - det skulle i hvert fald forsøges... Så hen over sommeren har vi gemt alle pinde, hver gang der er blevet spist is - og det blev da til noget stykker i heden. 🙂 For at have nok pinde til hele taget blev suppleret lidt med "friske pinde" fra en gammel pose ispinde vi havde liggende, og bevæbnet med ispinde, sav og limpistol gik jeg ellers i gang.

Den nye tagkonstruktion skulle bestå af ispinde påsat med limpistol
Hver ispind blev nøje savet ud i en passende længde, og begge ender blev brugt.
Ispindestykkerne blev limet fast med limpistol i sirlige rækker startende med bunden af taget.

En mindre hær af ispinde senere, kunne jeg se på et fuglehus med nu intakt tag. For at beskytte træværket bedst muligt mod vind og vejr, og så vi for fremtiden forhåbentlig undgår klager fra naboerne over "GORI-spøgelser", blev tag såvel som resterende hus malet med GORI træbeskyttelse, som vi havde stående fra renovering af vores bistader. Huset er malet i Vesterlandsrød, taget i sort og vindskederne med en klat råhvid vindues- og karmmaling. 

Efter en kortere tørretid var der bare tilbage at nyde resultatet, som hvis jeg selv skal sige det, blev ret hæderligt!

"Facaden" males i en smuk Vesterlandsrød som matcher havens bistader
Resultatet efter et par timers nøjsomt arbejde med sav, limpistol og pensel. Nu kan de små fugle igen spise i tørvejr!

/ Cecilie

Lidt varmt til en kold tid

Kære alle,

Først og fremmest et lidt forsinket rigtig godt Nytår til alle! Vi har nu forladt 2018, som for både Elisabeth og jeg har betydet familieforøgelse med små nye størrelser på henholdsvis Elmely og adressen i Vig. Af samme årsag har bloggen den seneste tid været sat lidt på pause, men nu hvor 2019 begynder, er vi tilbage på sporet og glæder os til at dele en masse kreativitet fra barselslivet med jer! Da vi som sagt er blevet to drengebørn rigere hen over de seneste par måneder, vil en del af vores projekter hen over foråret nok også komme til at høre ind under overskriften "baby". Vi har flere spændende DIY's i støbeskeen og en del babyprodukter vil løbende også blive tilgængelige på shoppen. Men meget mere om det senere. 🙂 
 
I anledning af julen og vinteren har mange sikkert været i gang med strikkepinde og hæklenål til hjemmelavede julegaver til store og små. For os har der altid været noget helt særligt og særdeles hyggeligt i at både give og modtage hjemmelavede ting til jul, og 2018 var ingen undtagelse. I forlængelse af de mange hækleprojekter som vi havde med på julemarked i Knabstrup og på Tuse Næs, fortsatte jeg med hæklenålen og fik i anledning af mine to gudbørnspigers 2 års fødselsdag i november og efterfølgende jul lavet hjemmehæklede huer med tilhørende vanter.
Sigrids hue har øjne på stilke, som hopper omkring, når hun går. Øjenæblerne er stoppet ud med en smule fiberfyld. Elvas hue er lavet efter opskriften i linket.
Pigerne ønskede sig "monsterhuer" som både kunne bruges i leg og samtidig varme ørerne i en kold tid, så efter et kort research-arbejde på Pinterest fandt jeg inspiration og opskrift på en øreklaphue med flettede bindebånd. [se link: http://knitlessknitter.blogspot.com/2012/10/how-to-crochet-monster-hat.html] Elvas hue blev lavet efter opskriften i blommefarvet capri akrylgarn fra SuperBrugsen kantet med meleret garn i pink/grå/hvid/sort af samme type. Øjne og tænder blev hæklet af en rest bomuldsgarn. Sigrids hue blev hæklet efter samme grundopskrift. Øjnene blev her lavet som en bold startet med en magisk ring i meleret garn, og i stedet for at lukke af i bunden, blev "bolden" fortsat til en stængel med 6 fastmasker rundt indtil jeg nåede den ønskede længde. Selve øjet blev hæklet i bomuldsgarn i sort og hvid og eftermonteret. 
Da der blev en masse garn i overskud efter huerne, fik jeg inden jul lavet matchende luffer til gåture og udendørs lurer i den kølige vinterluft. Lufferne er hæklet efter følgende opskrift [http://crochetncreate.com/crochet-toddler-mitts/]. Jeg valgte at samle lufferne med et flettet bånd, som kan trækkes igennem ærmerne på jakken eller flyverdragten. På den måde er risikoen for at man kommer "vanteløs" hjem fra en tur i skoven lidt mindre. 🙂
 
Både huer og vanter blev taget godt imod og er et oplagt projekt til de af jer, som har lyst til at prøve hækling, men ikke har den store erfaring på området. Begge dele er lette opskrifter at følge og relativt hurtige at komme igennem. 
 
Rigtig god weekend og endnu en gang Nytår fra os!
 
 
/ Cecilie
Mine to skønne gudbørn Sigrid (i gyngen) og Elva (forrest) nyder vintervejret med deres varme monsterhuer.

Italienske morgenboller

Kære alle,

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi herhjemme er store tilbedere af hjemmebag, ikke mindst lune boller til morgenmad – ikke bare om søndagen, men også meget gerne i løbet af ugen. Med Martins job, starter morgenrutinen her i huset ofte kl. 05.00, og det kan derfor godt synes lidt uoverskueligt at stå op for at bage om morgenen inden da, men vi har i den forbindelse fundet en opskrift på koldhævede ciabatta-boller, hvor vi kan røre dejen sammen aftenen i forvejen og således kun skal bage de små lækkerier om morgenen! Opskriften er ekstremt nem at gå til, portionen er dejligt stor, så der også bliver et par boller til fryseren og så smager de himmelsk med den velkendte seje krumme og skorpe fra italiensk bagværk. Vi er så vilde med dem, at vi tænkte at I ikke skulle snydes for muligheden for selv at kunne bage dem. Opskriften er fra bloggen ”Wall of Food” og kan i sin originale form findes med følgende link: http://walloffood.dk/koldhaevede-ciabattaboller/. Rigtig god bagelyst!

/ Cecilie

 

OPSKRIFT PÅ ITALIENSKE CIABATTABOLLER

1 portion giver ca. 20 boller

Ingredienser:

30 g gær (jeg bruger bare ½ pakke)

1 L lunken vand

3 tsk. Salt (lad jer ikke skræmme af mængden, bollerne bliver på ingen måde salte)

600 g hvedemel

600 g durummel

 

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt. Når gæren er fuldt opløst tilsættes de to slags mel og dejen røres sammen med en grydeske. Dejen skal være temmelig sej og klistret. Dæk skålen til med et låg eller en plastikpose og sæt dejen til hævning i køleskabet natten over. Tag næste morgen dejen ud af køleskabet og placér dejen i den ønskede bollestørrelse fordelt på 2 bageplader. Jeg plejer at lave 20 boller, dvs. 10 boller på hver plade. Bollerne bages gyldne i en forvarmet ovn, originalopskriften siger 250 grader i ca. 20 minutter. Dette er for meget i vores ovn. Jeg bager dem i stedet ved 200-220 grader i 15-20 minutter, evt. med varmluft. Dette giver nogle lækre og gyldne boller som dem på billedet hos os, men prøv jer lidt frem – ovne er meget forskellige og afbagningen kan derfor variere en del fra køkken til køkken.

 

Når 2 bliver til 3 – del 2

Kære alle,

Efter et par ugers tavshed her på bloggen som følge af travlhed ifm. Tuskemarkedet i Vig, er vi nu tilbage igen! Alle er så småt vendt tilbage til den daglige trommerum efter en tid på sommerferie, men for mit vedkommende er der startet en helt anden tid. Jeg er nemlig gået fra på barsel, og vores lille ny forventes at vise sig i midten af september. Vi glæder os enormt meget til den nye tilværelse, og i den forbindelse er vi naturligvis påbegyndt diverse forberedelser, herunder som I også så sidst med tapetsering af børneværelset med en hjemmelavet tapetbort. Ud over de obligatoriske læge- og jordemoderbesøg har vi også været til to aftner med fødselsforberedelse på Holbæk Sygehus, hvor vi blev informeret om hvad der er os i vente i forbindelse med fødsel og den første tid herefter. Vi blev i den forbindelse opfordret til at pakke barselstasken lidt i god tid, så den stod klar, når tingene en af dagene lige pludselig skal gå lidt stærkt, og en af de ting jordemoderen anbefalede i denne taske var et svøb til den lille ny. Det satte straks gang i den slumrende krea-hjerne, og efter lidt research på Pinterest besluttede jeg mig for at jeg selv ville hækle et babysvøb til vores kommende barn. Jeg faldt for et mønster af OJ Hæklerier, som ikke involverede alt for kompliceret hæklenålsakrobatik, men som samtidigt er dejlig stort og med fine mønstre og kantdetaljer (https://ojhaeklerier.dk/produkt/oj-babysvoeb/). Jeg investerede i superwash 100 % merinould fra Hjertegarn, som anbefalet i opskriften, og valgte en neutral råhvid nuance, da jeg købte 8 nøgler gennem Rito.dk. Med materialerne i hus var det ellers bare i gang! Den ene stangmaske tog den anden, og efter hvad der syntes som en evighed… Løb jeg tør for garn! Om min hæklefasthed er utilstrækkelig ift. mønsteranvisningerne eller om mit ekstra omslag på stangmaskerne gjorde udslaget, ved jeg ikke, men faktum var at jeg måtte en tur på garnjagt i Holbæks gader. Efter venlig betjening og et par dages leveringstid kunne jeg hente mit ekstra garn hos Garnbixen på Smedelundsgade, og herefter gik der endnu 1½ nøgle garn til førend jeg var i mål med svøbet – sikken en omgang!

Inden svøbet kunne ryge i barselstasken, skulle det lige vaskes. Efter bandaroleanvisningerne tåler dette lækre garn 40 grader på uldprogram med dertil beregnet sæbe, men da svøbet ikke som sådan var blevet snavset i fremstillingsprocessen, besluttede jeg mig for at kun at give det 30 grader på uldprogrammet og samtidigt at skrue langt ned for centrifugen for at passe så godt på produktet som muligt.  Om dette var en fejl, finder jeg nok aldrig ud af, men da svøbet efter en kort vask forlod vaskemaskinen var garnet tyndet betragteligt og svøbet havde pådraget sig to store huller! – Jeg var på grådens rand, men efter så mange timers arbejde og ikke så få kroner lagt i garn, var jeg fast besluttet på at problemet skulle løses. Med et fast greb i stoppenålen blev hullerne repareret og tæppet forsigtigt lirket ned i en vaskepose, hvorefter det returnerede til vaskemaskinen, denne gang på 40 grader. Lige lidt hjalp en ny vask på svøbets tykkelse, som i nuværende tilstand var alt for tyndt og maskerne store nok til at en babyfinger snildt kunne komme i klemme – der var imidlertid ikke opstået nye huller i arbejdet. Efter lidt diskussion frem og tilbage, besluttede vi os for at smide svøbet tilbage i vaskeposen og herefter tørre projektet i tørretumbleren. Forhåbningen var at varmen fra tørretumbleren ville få ulden til at krybe en smule, så tæppet fik en lidt tættere og fluffy struktur, som oprindeligt tiltænkt. Min bedre halvdel blev tumbleransvarlig og svøbet blev nøje fulgt på det varme program hvert 10. minut. Vi holdt vejret… Men heldigvis virkede det! Efter knapt en time med varmeintervaller på 10 minutter kunne vi pille et tørt og fint babysvøb ud af vaskeposen. DET VAR EN SEJR!

Nu tænker I sikkert, at jeg har brændt mig på hæklenålen og for eftertiden holder snuden langt væk fra den boldgade, men sådan skulle det ikke gå. Jeg har altid levet efter princippet, at man skal rejse sig ved samme træ, som man er faldet, og jeg fandt derfor et (dog mindre!) projekt, som kunne give lidt hækle-oprejsning efter babysvøbsfadæsen. Jeg kastede mig derfor ud i min allerførste amigurumi bamse og fandt et skønt gratis mønster på en babydrage (http://www.topping.dk/blog/bb-drage-gratis-haekleopskrift-fra-amigurumibb/). Til dragen brugte jeg diverse rester af bomuldsgarn, som jeg havde liggende, og resultatet blev derfor lidt mere spraglet end mønster-originalen, men alligevel et fantastisk sødt lille vidunder, som vi allerede her i huset har døbt Eddie! ?

Babydragemønsteret er godt beskrevet og lige til at gå til, selv for den urutinerede hækler og kan varmt anbefales. Ønsker man at have dragens hoved, krop og lemmer i samme farve, skal man nok beregne omkring 1½ nøgle almindeligt bomuldsgarn. Min version af dragen er hæklet på pind 3,25 – så alternativt kan man måske gå lidt ned i pindestørrelse, og derved få en lidt mere tæthæklet og mindre drage.

Jeg håber ikke at have skræmt jer væk fra hæklenålen med min lille skrækhistorie – husk at den endte godt! ?

Rigtig god arbejdslyst,

/ Cecilie

Når 2 bliver til 3 – del 1

Som mange af jer allerede ved, er vi så småt ved at indstille os på en familieforøgelse her på Elmely. Til September går vi nemlig fra at være 2 og hund, til en tilværelse som forældre til en lille dreng. Vi glæder os helt ubeskriveligt meget, og er spændte på den tid som ligger foran os som familie. Vi er af samme grund også så småt begyndt på forberedelserne med indkøb af diverse babyting og indretning af børneværelset. Og det kan vist roligt konstateres, at der er meget få ting, der kan inspirere en krea-hjerne mere end tanken om et lille ny og muligheden for at skabe et helt nyt univers omkring ham at vokse op i!
 
Mulighederne er nærmest uendelige og det er kun fantasien, der sætter grænsen for valg af farve, tema mv. når det gælder børneværelser - alt er tilladt! Hos os kom inspirationen til børneværelset fra den allerførste ting vi købte til den kommende baby, nemlig en gyngehest udformet som en mammut. 

Mammutterne levede som bekendt tilbage i istiden, og derfor ledte det naturligt (i hvert fald for os) tankerne hen på isgrønne nuancer, nordlys, hulemalerier og dyreskind - et istidstema. Farven til den ene væg i børneværelset blev hurtigt valgt, og derefter gik vi på jagt efter en tapetbort som passede til temaet - noget der viste sig at være en umulig opgave. Vi søgte på diverse nationale og internationale sider uden det store held, og kom derfor frem til at vi måtte kunne lave den selv.

Inspireret af et maleri, som jeg for noget tid siden havde set på Pinterest (https://www.pinterest.dk/pin/41799102775751405/), gik jeg i krig med vandfarve, pensel og 4,1 meter tapetstrimmel. Udgangspunktet var at der skulle laves en lidt barnlig version af maleriet vist her til højre, som involverede flere farver og mere simple og børnevenlige figurer.

Først blev hele bortens baggrund malet med vandfarve i glade nuancer. Derefter blev diverse figurer fundet vha. google udvalgt som "hulemalerier". De blev printet og overført med blyant og bagepapirstricket til borten. Efter overførslen, blev figurerne tegnet op med en kalligrafi-pen og udfyldt med en penol fineliner.

Forud for tegnearbejdet havde jeg testet diverse tusser og penne på et stykke tapet for at finde nogle varianter der ikke flød ud, og som samtidigt gav et heldækkende udtryk. Mange kreative timer senere kunne vi sætte den færdige bort op. Efterfølgende har vi lavet det sidste finish-arbejde ved at tilføje 2 lister i bortens top og bund. Disse er selvklæbende plastikskinner til kabel, købt i Bauhaus, men hvide trælister eller lignende kunne også være brugt til at give det samme udtryk. Resultatet er blevet som I kan se nedenfor - vi er selv meget tilfredse med resultatet og kan med sikkerhed i stemmen sige, at ingen andre børn har noget magen til!

 

/ Cecilie

Blomsterdekoration i fine farver

Kære alle,

Her i weekenden har vi fejret Martins 29 års fødselsdag, og tillige med boller og lagkage, skulle der naturligvis blomster på bordet. Med den lange og tørre sommer, som vi efterhånden har haft, er det ved at være lidt sparsomt med flora-diversiteten i vores gamle have på Elmely. Da vi lørdag handlede ind til det store kagebord, udvalgte Martin derfor nøje en fin buket roser, som han synes vi skulle bruge på bordet. For ikke ”bare” at smække blomsterne i en høj vase, besluttede jeg at lave en dekoration med roserne, bare for at pifte borddækningen en smule op. Jeg gik derfor på jagt i haven efter ALT der kunne bruges som supplement til de rødkantede roser. Som nævnt har tørken gjort livet svært for mange af havens blomster, og ud over mine krukke-hortensiaer, var der ikke nogle snitblomster at hente i hverken staudebedet eller andre steder i haven, og der måtte derfor tænkes en kende alternativt…

I min søgen bevægede jeg mig op forbi urtehaven. Her var kruspersillen fra sidste år gået i frø, de nøjsomt plantede bok choy kål var ligeledes gået i stok i sommerheden og der var blomster på hvidløgspurløgen – haps!

Længst til venstre ses blomsterne fra urtehavens Bok Choy, som var gået i stok. Midterst har vi de fine blomster fra hvidløgspurløgen og til højre har vi frøstandene fra kruspersillen med sine sarte grønne og gule nuancer.

Mange steder i den afsvedne græsplæne var tidsler begyndt at titte frem og flere havde forsigtige lilla blomster-hoveder – haps igen! På tilbagevejen opdagede jeg endvidere nogle pigæbler, som har sået sig selv ved siden af krydderurtebedene, så de stikkende djævle blev også indsamlet tillige med et par klaser grønne bær fra den bornholmske røn og topskuddene fra flere selvsåede elletræer på markstykket. Med spanden fuld af ”ukrudt og uønskede frø” begav jeg mig derfor tilbage til køkkenet fast besluttet på at få en dekoration ud af anstrengelserne.

Jeg fandt et rundt serveringsfad i rustfrit stål frem fra gemmerne og satte en solid klods gennemvædet oasis ca. midt på fadet. Jeg placerede de 3 små hortensiahoveder som jeg allernådigst havde tilladt mig at klippe af i krukken udenfor, og herfra gik jeg i gang med kollage-arbejdet. De gule blomster fra bok choy og de hvide lys fra hvidløgspurløgen skulle lysne op imellem alt det grønne fra rønnebær, persille, topskud, pigæbler og tidsler. Pigæblerne blev monteret på små stykker grillspyd, som kunne stikkes ind i den våde oasis, og lidt efter lidt begyndte det at ligne noget. Jeg drejede løbende fadet omkring, så jeg hele tiden blev opmærksom på, at dekorationen blev pæn på alle sider, og da jeg 2 gange have været ude for at hente lidt ekstra persille- og purløgsblomster samt lidt flere rønnebær var jeg i mål. Resultatet blev som nedenfor:

Om søndagen høstede dekorationen stor ros på fødselsdagsbordet, og jeg kan set i bakspejlet konstatere, at selvom haven ikke står i fuldt flor i almindelig forstand, er det ikke ensbetydende med at man ikke kan få noget godt ud af det i sidste ende. Man skal bare tænke lidt ud af boksen!

Rigtig god fornøjelse med lignende projekter, og pas på poterne, hvis I kaster jer over pigæbler og tidsler – de stikker ikke så lidt, og et viskestykke samt en grilltang kan i nogle sammenhænge vise sig at blive nogle rigtigt gode bekendtskaber!

/ Cecilie

Et forsøg med origami!

Kære alle sammen,

Håber at I alle har det godt, og får lidt tid til at gå i krea-hjørnet selvom vejret er godt og indbyder til diverse udendørsaktiviteter. Her i weekenden var Martin og jeg til 25 års fejring af kærligheden hos min farbror og hans kone. Ønskelisten til denne dejlige dag var kort, og vi slog os derfor hurtigt nogle stykker sammen om at forære parret ”vand i haven”, som i vores fortolkning involverede en dejlig rustik whisky-tønde med vandplanter til at kunne have stående og skabe hygge og atmosfære på terrassen. Som I sikkert kan tænke jer, er en oversavet whiskytønde fyldt med vandkrævende planter ikke just det letteste at fragte frem og tilbage til festlokale og gavebord, og derfor blev der til lejligheden taget et billede af tønden, som vi ville give med beskeden om, at den reelle gave ville blive leveret senere hjemme på adressen.  Som det så tit er med gavekort, pengegaver og i dette tilfælde et foto, kan det hurtigt blive en meget flad og kedelig konvolut, der bare ligger på gavebordet og ser trist og kedelig ud, så jeg besluttede mig for at lave en lidt anderledes indpakning, som skabte lidt mere blikfang og relation til gaven vi skulle give. Efter lidt inspirations-research på Pinterest (Elisabeths og min absolutte favoritplatform til nye ideer), bestemte jeg mig for at forsøge at kaste mig ud i kunsten med origami, hvorigennem jeg ville lave en åkande eller lotusblomst af foldet papir.

Jeg fulgte en video-vejledning på Youtube (se linket nedenfor), og så var det ellers bare i gang med papir, lineal og saks. Til 1 blomst skulle jeg bruge:

 10 stk. grønt papir i 7 x 7 cm

40 stk. farvet papir til kronblade i 7 x 7 cm

10 stk. farvet papir til kronblade i 6 x 6 cm og

10 stk. farvet papir til kronblade i 5 x 5 cm

Det origami-papir jeg havde liggende i krea-kassen var af størrelsen 10 x 10 cm, så alle ark skulle justeres til. Jeg endte med at anvende mørkegrønt origamipapir til bladene og rødt kopipapir til kronbladene. De inderste 10 kronblade (de små i 5 x 5 cm) lavede jeg af teposer fra Pickwicks jordbær-te for at give lidt liv og spil i farverne. Efter godt en time havde jeg klippet og foldet alle papirstykkerne efter vejledningen, og derpå begyndte samlearbejdet. (IH GUDER!) Den lotusblomst jeg havde valgt, blev samlet udefra og ind, hvorfor man startede med at lave en ring af de grønne blade (disse blev som de eneste limet sammen med limpistol). Herefter kunne man ifølge videoen holde den grønne ring i venstre hånd og sætte kronbladene i med højre et efter et. Hvis nogle af jer får lyst til at prøve dette derhjemme kan jeg sige – det er ikke let!!! Jeg prøvede flere gange og kunne ikke holde de røde kronblade på plads i låsningerne, når blomsten var i min hånd, til gengæld fik jeg samlet hele misæren på kun 10 minutter, da jeg ”gav op” og satte den grønne ring fra mig på bordet og stak bladene i dér et efter et. Når først alle kronblade var placeret blev de holdt på plads af hinanden og kunne relativt let rettes til så blomsten fik det ønskede udtryk. Resultatet kan I se på billedet nedenfor.

Billede og blomst blev efterfølgende pakket fint ind i cellofan sammen med et lille kort, der beskrev gave og afsender. Det samlede resultat blev rigtig godt af et første gangs forsøg med origami og vagte opsigt på gavebordet. Efter blod, sved og tårer kan jeg konstatere at man skal have tiden og tålmodigheden på sin side, når man kaster sig ud i et sådant projekt, men det var i dén grad sjovt og det hele værd, så det er bestemt ikke sidste gang I ser origami fra mine hænder. Hvis I har fået blod på tanden, og fået lyst til at prøve kræfter med lotus-blomsten kan I klikke videre til youtube og se videoen via følgende link:

https://www.youtube.com/watch/?v=8_xVeaP7WXI

Rigtig god fornøjelse!

/ Cecilie

Vær kreativ med emballagen

Kære læsere,

Som I sikkert har bemærket, har der været lidt ekstraordinært stille på bloggen på det seneste. Årsagen til dette skyldes blandt andet det helt fantastiske sommervejr, som indbyder til mange udendørsprojekter, og ikke lige nødvendigvis generer så meget krea-håndværk indendørs som resten af året. Her hos os har dagene gået med maling af facade og udhæng på taget, og hos Elisabeth er dagene forsvundet i flyttekasser og etablering i det nye hus – det glæder vi os til at se meget mere til i den kommende tid! ?

Når nu krea-projekterne ikke lige har været i højsædet, er det ikke ensbetydende med at I derude skal snydes for et blog-indlæg. I denne uge har jeg derfor valgt at dele nogle ideer til, hvordan sommerens hjemmelavede saft, marmelader osv. kan pakkes fint ind, så de uden problemer kan begå sig i en værtindegave til en af sommerens forhåbentlig mange fester!

Hjemmelavede etiketter

En af de måder vi her i huset sætter en fed streg under, at vi har vores egen lokale produktion af lækkerier, er ved at have designet vores egne etiketter, som vi løbende kan komme på de ting vi laver i køkkenet. Der er mange måder at gøre det på, men vi har valgt en helt enkel løsning og lavet os en standard-etiket i Microsoft Word (på en helt almindelig A4 side). Etiketten kopieres og tilpasses i størrelsen alt efter hvad den skal bruges til, og printes på A4 etikette-papir, som man selv kan klippe ud i passende størrelse efterfølgende. Vi skriver efterfølgende på etiketterne i hånden, men man kan jo også vælge at færdiggøre etiketten på computeren, hvis det passer bedre til temperamentet. Vi synes at hjemmelavede etiketter er skønne, og sætter et personligt præg på gaven, når man forærer eksempelvis en flaske cider væk i værtsgave.

Brug flotte flasker og glas

Når vi her i huset laver æblemost, hjemmelavet cider og saft samt diverse eddiker, går vi en del op i flasken som produktet kommer på til sidst. Det giver bare lidt en anden fornemmelse af æblecideren kommer på grønne champagneflasker og at eddiken får lov at vise sin flotte farve frem i en passende størrelse patentflaske. Når eksempelvis rabarbereddiken, som vi bruger til salatdressinger, kommer på en lille patentflaske, kræves der ikke meget førend resultatet bliver rigtig flot. Den lysende røde eddike taler for sig selv, og skal den foræres væk, sætter vi gerne et lille manilla-mærke om halsen på flasken, så modtageren let kan se, hvad flasken indeholder. Simpelt, men lækkert!

Hætter på marmeladen

Mange af os er vilde med marmelade – og den hjemmelavede slags er naturligvis den bedste, om det så er jordbær, hindbær, appelsin, solbær eller en helt anden slags, er ikke altid så vigtigt. Et tilbagevendende problem her i huset er imidlertid, at vi ofte løber tør for ”pæne glas”. Vi gemmer gerne sylteglas fra diverse kolonialindkøb, og kan derfor godt nogle gange stå med et glas nylavet solbærmarmelade, hvor der på låget står ”Hellmann Mayo”. Dette er selvfølgelig fint nok, hvis det bare skal parkeres hjemme i køleskabet, men vil man gerne forære et glas lækkerier til naboen, eller sin gode veninde næste gang man ser hende, er Hellmann måske knap så god reklame for glassets indhold. Jeg vil derfor igen varmt anbefale hjemmelavede etiketter til siden af glasset, men også at man kan pakke sylteglaslåget pænt ind. Dette kan gøres med et stykke stof og bånd, eller man kan som jeg har gjort på billedet bruge en serviet og jutesnor. Servietten er klippet rund, så den passer til sylteglassets låg og er efterfølgende fastgjort med en madelastik under jutesnoren – så er det lettere at få styr på sløjfen! Vi synes at resultatet er ret hyggeligt, og så er det en god måde at få brugt nogle af de gamle serviet-rester fra skuffen på!

/ Cecilie

Lækkerier med årstidens rabarber

Så nåede vi Pinsen, og med alle de mange flotte solskinsdage vi har haft på det seneste, står rabarberne som store hække i mange danske haver. Rabarber er en skøn råvare, som kan bruges til mange forskellige ting, og som er ideel til forarbejdning, så man kan nyde smagen af sommer langt ind i efteråret og vinteren.  Et af de helt store hit hos os er hjemmelavet rabarbersaft, som er lækker og læskende i sommervarmen, og så er det endda virkelig nemt at lave. Der findes mange opskrifter, når man søger omkring på nettet. Vi bruger selv opskriften fra madsvin.dk, hvor rabarber får lov til at spille hovedrollen og ikke skal domineres af hverken vanille, chili eller ingefær som man ellers ser i mange andre opskrifter. Her får man den rene smag af rabarber, rabarber og atter rabarber – og vi ganske enkelt ELSKER DET!  I kan finde opskriften på den lækre saft nedenfor, og vi kan varmt anbefale at man også prøver at blande saften med danskvand, idet kulsyren er med til for alvor at fremhæve rabarbersmagen i saften.

Hvis man er mere i bagehjørnet her i Pinsen, kan vi også varmt anbefale den ENORMT lækre opskrift på fragilité-kage med rabarber og marcipan fra Hendes Verden, som kan findes på følgende link: https://www.alt.dk/mad/opskrift/rabarberfragilite-med-marcipan

 

Rigtig god Pinse!

/ Cecilie

Hjemmelavet rabarbersaft

Kilde: https://madsvin.com/rabarbersaft-hjemmelavet-og-laeskende/

Ingredienser

2 kg rabarber

725 g rørsukker

2 liter vand

Atamon

Evt. citronsaft til tilsmagning (ikke strengt nødvendigt)

 

Færdige blandingsforhold er ca 1:4

Fremgangsmåde

  1. Rens rabarberne og skær dem i stykker på 3-5 cm
  2. Hæld rabarberstykkerne i en gryde og tilsæt vand. Lad rabarberne koge til de mister teksturen, det tager 10-20 minutter alt efter grydens og portionens størrelse
  3. Tag herefter gryden af varmen og lad rabarberne trækket i væsken i 30 minutter
  4. Si saften gennem et klæde eller en finmasket si, så al frugtkødet sorteres fra
  5. Hæld saften over i en ren gryde og tilsæt sukkeret. Varm evt. en smule på saften for at få sukkeret helt opløst og smag til med ekstra sukker og citronsaft efter temperament
  6. Tilsæt en smule atamon, hvis saften skal kunne holde sig på flasker i en længere periode

Hæld saften på skoldede og atamonskyllede flasker mens den stadig er varm, og opbevar flaskerne mørkt og køligt. Så er der ellers dømt ren nydelse! 

Lad farverne flytte på terrassen!

Kære alle,

Efter lidt stilhed her på bloggen, er vi nu endelig klar med endnu et indlæg. Vi håber at alle har haft anledning til at nyde det helt igennem fantastiske vejr, som vi har kunnet fornøje os med de sidste 14 dages tid – det har vi i hvert fald! Langt om længe er varmegraderne kommet op et niveau, hvor træerne er sprunget ud, blomsterne stortrives og man har for alvor kunnet komme i gang i haven med diverse gøremål. Her i huset bliver Kristi Himmelfartsferien brugt på at få shinet urtehaven op, repareret diverse ødelagte bed-kanter, bygge hegn og i det hele taget udnytte de gode dage så meget som muligt. Ud over det, er det selvfølgelig mors dag på søndag, og vi opfordrer alle til at sende deres mor en tanke og en hilsen, så hun ved at hun har gjort det godt i alle årene. Det har vi i hvert fald tænkt os at gøre, og nedenfor kommer lidt blomsterinspiration til, hvad man eventuelt kunne glæde sin mor med i år.

Fine blomster og masser af farver er med til at skabe god stemning og en rar atmosfære både ude og inde, og i disse dage, hvor vejret har vist sig fra sin absolut skønneste side, bruger mange af os en del tid på terrassen, og her er det naturligt også at omgive sig med smukke blomster på både den ene og den anden måde. Vores terrasse er i år oversået med nuancer af lilla – det var ikke planlagt til en start, men som det så ofte kan ske, ”tog den ene blomst den anden” og her står vi med et smukt resultat i alle mulige lilla nuancer – vi ELSKER det, og synes at vi ville dele det med jer derude, så I måske kunne lade jer inspirere til mors dag.

Plantetrappe med små zinkpotter

Ved siden af hoveddøren har vi i år anskaffet os en fin plantetrappe til at stille diverse små blomster på. Trappen giver på fineste vis lidt højde og ruminddeling på terrassen og er en sand mester i at præsentere blomsterne flot. Plantetrappen er købt i SuperBrugsen, men tilsvarende varianter er set i diverse byggemarkeder. Blomsterne, der her består af blandt andet lavendel og stor-blomstrende nellike er sat i små zinkpotter, der passer rigtig fint til trappens grå nuance. For at sikre trappen mod at vælte i stormvejr, har vi været en tur i stenbunken omme i baghaven og finde et par store flintesten til at agere modvægt på nederste hylde – det giver samtidigt et naturligt og lidt råt look, som vi er ret vilde med.

Hyggelige sammenplantninger

Små sammenplantninger i krukker er en klassiker i mange hjem, og hos os er det ingen undtagelse. Sammenplantninger er ud over at være dekorative, også ret praktiske fordi man løbende kan udskifte forårsblomsterne til sommer- og sensommerblomster efterhånden som varmegraderne gør krav på dagtimerne. Ved siden af havedøren har vi lige for tiden denne lille krukke stående. Sukkertoppen har stået der siden det tidlige forår, og var først på sæsonen i selskab med juleroser og perlehyacinter, men har nu fået æren af en små-blomstrende stedmoder fra Audebo havecenter. Potten får grundet sin relativt sparsomme størrelse rigelige mængder vand, og stedmoderen gås dagligt efter for visne blomster – disse fjernes for at sikre fremvækst af flere nye blomster og man får derved en længere holdbarhed på planten inden den bliver lang og ranglet senere hen.

Ampler skaber farver i højden

En tredje beboer på vores store terrasse er i år 2 ampler, som er blevet hængt op for at skabe farve og hygge i højden. Endnu en gang har farven lilla været på spil, og begge ampler er plantet til med de skønneste petunia fra gartneriet i Nørre Asmindrup. Vi er vilde med den dimension som hængende blomsterkrukker giver til husfacaden og dermed også terrassen – det er bare så hyggeligt! Selve amplerne (kurve med ophæng) er købt på restmarked i Jysk sidste år, og fås i mange varianter. Vi er glade for det naturlige look med en flettet kurv og naturreb, hvorfor valget faldt på netop denne model. Vægbeslagene er i sortglaseret støbejern og er et arvestykke fra min skønne farmor, der ikke længere havde overskud til at have dem i gårdhaven. Selvom jeg efterhånden har set en del ophæng i de forskellige byggemarkeder og havecentre, er jeg endnu ikke stødt på nogle tilsvarende disse med små lækre krummelurer og fugle på, jeg er derfor naturligvis dybt taknemmelig for gaven og de vil fremover blive brugt flittigt! ?

Altankasser – en anden klassiker

Sidste inspiration for i dag hænger faktisk ikke på terrassen, men kunne lige så godt have gjort det, nemlig vores skønne altankasser, som pryder væggen under vinduet ind til værkstedet. Disse er fast inventar i mange hjem, og her hos os er de lige fortiden plantet til med små-blomstrende Stedmoder og lilla Biblomme, som er et stort hit hos vores arbejdsomme honningbier.

Håber dette kan være med til at give lidt inspiration til haven og evt. til mors dag på søndag.

Rigtig god Kristi Himmelfartsferie til de heldige!

/ Cecilie