Kategoriarkiv: DIY

En langnæset knagerække til husets mindste

Kære alle,

Så blev det igen på høje tid for lidt nyt her på bloggen. Sommervarmen har ramt os, og med det en masse udendørs gøremål (hvis man da ellers kan holde til at være ude i solen!). De indendørs hobbyprojekter, som vi normalt deler med jer er derfor lagt lidt på hylden for en tid, til fordel for krukkevanding, ukrudtsbekæmpelse og hækklipning. Her på Elmely slyngede vi i forrige weekend også den første forårshonning, og havde i den forbindelse en hyggelig dag med masser af besøg fra familie og naboer, som kom forbi for at få del i de gyldne dråber fra haven. Hvordan hele honningslyngningen foregår, må til gengæld blive et emne for et blogindlæg en anden gang.

Et af de projekter der til gengæld HAR været gang i her i løbet af forsommeren, er træskærearbejde i værkstedet, hvor vi blandt andet har lavet en knagerække til alt det overtøj og trøjer som Elias bruger til hverdag.  Overtøjet har haft for vane med at blive henslængt på en stol, blive forlagt ved puslepladsen eller forputte sig i pusletasken - i hvert fald var det aldrig at finde, når det skulle bruges, og vi kunne af samme årsag konstatere, at overtøjet manglede et "hjem". Vi besluttede os derfor for at lave en hyggelig knagerække til væggen ved siden af puslepladsen, hvor jakker og trøjer kunne hænge, og fremgangsmåden og resultatet kommer her nedenfor.

1. Første skridt på vejen til en ny knagerække var en skitse. Jeg greb derfor blyanten og tegnede en fin lille elefant i størrelsen 1:1 i forhold til den ønskede størrelse på knagerækken. Herefter markerede jeg placering for det ønskede antal knager med overkrydsede cirkler (se billede).
2. Da jeg var tilfreds med omridset af elefanten og placeringen af knager, klippede jeg omridset ud med en saks.

Elefanten flyttede nu ud i værkstedet, hvor jeg fandt et stykke spånplade frem fra gemmerne. Omridset af elefanten blev overført til pladen ved at tegne langs kanten af papiret med en blyant. Herefter blev elefanten omhyggeligt skåret ud med en stiksav. Placering af knagerne blev markeret ved at presse blyantspidsen gennem papiret, så der blev overført en prik. Til knagerne brugte jeg små stykker rundstok fra en gammel vinreol som jeg skar til i en ønsket længde. I elefantpladen lavede jeg fordybninger med et bor i samme størrelse som rundstokdiameteren, så knagerne senere kunne slås fast med en gummihammer og sidde fast uden brug af lim. Inden knagerækken blev samlet færdigt, blev den malet. Jeg gav den 2 lag af den turkis vægmaling, som jeg også brugte på Elias´værelse i vinters, øjet og stødtanden blev malet med en rest hvid hobbymaling og knagerne blev malet med en slidstærk dør- og karmmaling. Konturerne og øjets detaljer blev tegnet i hånden med en sort permanent marker.

3. Ophænget blev lavet skjult med to små trekantbeslag, som blev skruet på knagerækkens bagside. Herefter fandt vi 2 små søm, der passede i størrelsen og slog fast i passende afstand.
4. Den færdige elefantknagerække pynter nu fint på væggen i bryggerset ved siden af puslepladsen. Som I kan se af billedet, valgte vi en model med 3 knager til en start. Ønsker man flere knager, bør figuren laves større eller motivet evt. ændres til noget andet. For eksempel ville en lang, grøn slange, der bugter sig hen af væggen jo kunne indeholde mange fine knager langs kroppen. 🙂 Det er kun fantasien, der sætter grænser, for det er på ingen måde et projekt, der er svært at have med at gøre, og selv den mindre garvede hobbyentusiast kan være med, så længe man har en stiksav i maskinparken.

Jeg håber at dette lille indlæg kan være med til at give jer derude lidt inspiration, og være med til at sætte lidt kulør på landets børnegarderober.

Rigtig god torsdag,

Cecilie

Filturo til børneværelset

Som skrevet i forrige uge bliver virkeligheden nogle gange en helt anden end den, man havde forventet. Før jeg gik på barsel, havde jeg forestillet mig alle mulige kreaprojekter, som jeg dels skulle lave under min graviditetsorlov inden baby ankom, og som jeg så kunne hygge mig med efterfølgende, mens baby lå i sin vugge og sov som en anden lille engel… Helt så lyserødt (eller lyseblåt!) er vores hverdag dog ikke blevet. Det viser sig, at man lynhurtigt drukner i vasketøj og sutteflasker, hvis man ikke er over det med det samme, og at baby er lidt ligesom et vækkeur, man ikke ved, hvornår ringer. Et lækkert vækkeur, bevares, men det betyder bare, at de helt store og krævende projekter er skubbet lidt i baggrunden for nu.

Heldigvis betyder det ikke, at de er lagt helt på hylden. Med lidt snilde kan langt de fleste projekter gøres nemmere og lige så gode, som dem man havde forestillet sig - det er kun fantasien, der sætter grænser. Et af de projekter, jeg havde forestillet mig at skulle lave selv, var en uro af filt til børneværelset. Med lidt omskrivning af den oprindelige idé og en udbytning fra nål og tråd til limpistol lykkedes det faktisk at komme i mål. Og så er uroen et hit hos den lille bølle herhjemme. Det må være det største kvalitetsstempel, man kan få.

Uroen er lavet med skovtema, da det er det tema, vi har valgt til børneværelset. Selve ophænget er en troldgren fra Elmely. På sigt skal der en lille lyskæde i, så den bliver ekstra spændende og fin. De forskellige figurer er valgt for at få lidt forskellige farver på uroen, men man kan jo lave dem i lige de farver, man har lyst til, hvis man gerne vil have noget, der matcher nogle bestemte farver eller med lidt mere knald på. Fremgangsmåden er super simpel: Man klipper simpelthen bare det antal dele, der står på mønstrene, i de farver man ønsker, og limer dem sammen med limpistolen. Det lykkedes mig at blive helt færdig med uroen på omkring to timer en formiddag, hvor baby og far tog sig en lur - og så kan man jo også sagtens lægge det fra sig og gå til det igen senere.

 

Mønsteret til uroen har jeg selv tegnet, og du finder det her:

Hvis du gerne vil printe mønsteret, er det lettest at overføre billedet til et Word-dokument eller lignende. Her kan du selv bestemme størrelsen på mønsteret ved at justere billedet. Det oprindelige mønster passer på en A4-side.

 

Så hvis du er på barsel og savner et hurtigt, let kreaprojekt, eller hvis du gerne vil lave en fin barselsgave til en du kender, men ikke ved, hvor du skal starte, så er dette måske et godt bud. Vi er i hvert fald meget glade for vores.

/Elisabeth.

Efterår og babyprojekter

Alle sæsoner har deres egen charme, men jeg kan altså rigtig godt lide efterår. Oven på en lang og varm sommer er det skønt endelig at have en god undskyldning for at sidde indenfor og kigge ud på regnvejret, lytte til blæsten og hygge med varm suppe og krea-ting. I sidste weekend afprøvede jeg en lækker opskrift fra Valdemarsro på hokkaidosuppe - den var et hit og kan klart anbefales! Linket finder du i bunden af indlægget.

Det er vist ingen hemmelighed, at der er nye beboere på vej - og just ankommet - på både Bakkekammen og Elmely… Så nogle af efterårets kreaprojekter er selvfølgelig babyrelaterede. Jeg har lavet mig en liste over projekter, som jeg håber på at få tid til, når jeg går på barsel til november, og så har jeg snydt lidt og er tyvstartet på et par stykker. Jeg har tegnet mønster til en uro, der skal hænge over puslebordet. Så snart jeg har fået indkøbt det sidste filt og lavet den færdig, kommer mønsteret også her på siden, hvis nogen skulle have lyst til at prøve kræfter med det. Derudover er jeg gået i gang med en lillebitte striktrøje i str. 56 til den første tid. Det er altså hyggeligt lige pludselig at have en at strikke de helt små ting til - de små projekter har altid været min favorit.

Et af de projekter, som jeg er blevet færdig med her på det seneste, er dette fine sæt:

Det er landet på Elmely, da vi var på besøg i sidste uge. Det er længe siden, at jeg er startet forfra på et projekt så mange gange! Dels synes jeg, at opskriften blev enormt stor, og dels har jeg åbenbart rigtig svært ved at holde mig til opskriften uden at lave nogle små ændringer… For mig er det at ændre lidt på tingene og gøre dem til sine egne en del af det sjove. Jeg endte dog med at trævle op og strikke bukserne i retstrik i stedet for perlestrik, som jeg egentlig var startet på, da det ikke blev helt som jeg gerne ville have det. Og jeg blev faktisk endnu mere tilfreds med retstrikken! Det er altså så fint til babyer. Men, men - ingen opskrift uden ændringer… Som skrevet, synes jeg at opskriften blev lidt stor, selv i str. 0-3 mdr. Så jeg regnede alle masketal om til en størrelse mindre og strikkede efter det, og det passer rigtig fint. Huen er strikket efter opskrift, men uden størrelsesændringer, og den er nok nærmere 3-6 mdr. end 0-3… Men det gør ikke så meget. Her er det bindebåndet, der er ændret, da jeg syntes det i opskriften blev lidt tykt.

Hvis du skulle have fået mod på at prøve kræfter med bukser eller hue, kan du finde opskrifterne i bunden af indlægget. Særligt huen er et supergodt begynderprojekt!

Og nu tilbage til strikningen - sådan en babytrøje strikker jo ikke sig selv… J Rigtig god weekend til dig herfra!

/Elisabeth.

__________________________________________________________________________________________________

Links: 

Hokkaidosuppe: https://www.valdemarsro.dk/hokkaidosuppe/

Babybukser: https://www.garnstudio.com/pattern.php?id=4922&cid=3

Babyhue: https://www.garnstudio.com/pattern.php?id=2203&cid=3

 

Når 2 bliver til 3 – del 2

Kære alle,

Efter et par ugers tavshed her på bloggen som følge af travlhed ifm. Tuskemarkedet i Vig, er vi nu tilbage igen! Alle er så småt vendt tilbage til den daglige trommerum efter en tid på sommerferie, men for mit vedkommende er der startet en helt anden tid. Jeg er nemlig gået fra på barsel, og vores lille ny forventes at vise sig i midten af september. Vi glæder os enormt meget til den nye tilværelse, og i den forbindelse er vi naturligvis påbegyndt diverse forberedelser, herunder som I også så sidst med tapetsering af børneværelset med en hjemmelavet tapetbort. Ud over de obligatoriske læge- og jordemoderbesøg har vi også været til to aftner med fødselsforberedelse på Holbæk Sygehus, hvor vi blev informeret om hvad der er os i vente i forbindelse med fødsel og den første tid herefter. Vi blev i den forbindelse opfordret til at pakke barselstasken lidt i god tid, så den stod klar, når tingene en af dagene lige pludselig skal gå lidt stærkt, og en af de ting jordemoderen anbefalede i denne taske var et svøb til den lille ny. Det satte straks gang i den slumrende krea-hjerne, og efter lidt research på Pinterest besluttede jeg mig for at jeg selv ville hækle et babysvøb til vores kommende barn. Jeg faldt for et mønster af OJ Hæklerier, som ikke involverede alt for kompliceret hæklenålsakrobatik, men som samtidigt er dejlig stort og med fine mønstre og kantdetaljer (https://ojhaeklerier.dk/produkt/oj-babysvoeb/). Jeg investerede i superwash 100 % merinould fra Hjertegarn, som anbefalet i opskriften, og valgte en neutral råhvid nuance, da jeg købte 8 nøgler gennem Rito.dk. Med materialerne i hus var det ellers bare i gang! Den ene stangmaske tog den anden, og efter hvad der syntes som en evighed… Løb jeg tør for garn! Om min hæklefasthed er utilstrækkelig ift. mønsteranvisningerne eller om mit ekstra omslag på stangmaskerne gjorde udslaget, ved jeg ikke, men faktum var at jeg måtte en tur på garnjagt i Holbæks gader. Efter venlig betjening og et par dages leveringstid kunne jeg hente mit ekstra garn hos Garnbixen på Smedelundsgade, og herefter gik der endnu 1½ nøgle garn til førend jeg var i mål med svøbet – sikken en omgang!

Inden svøbet kunne ryge i barselstasken, skulle det lige vaskes. Efter bandaroleanvisningerne tåler dette lækre garn 40 grader på uldprogram med dertil beregnet sæbe, men da svøbet ikke som sådan var blevet snavset i fremstillingsprocessen, besluttede jeg mig for at kun at give det 30 grader på uldprogrammet og samtidigt at skrue langt ned for centrifugen for at passe så godt på produktet som muligt.  Om dette var en fejl, finder jeg nok aldrig ud af, men da svøbet efter en kort vask forlod vaskemaskinen var garnet tyndet betragteligt og svøbet havde pådraget sig to store huller! – Jeg var på grådens rand, men efter så mange timers arbejde og ikke så få kroner lagt i garn, var jeg fast besluttet på at problemet skulle løses. Med et fast greb i stoppenålen blev hullerne repareret og tæppet forsigtigt lirket ned i en vaskepose, hvorefter det returnerede til vaskemaskinen, denne gang på 40 grader. Lige lidt hjalp en ny vask på svøbets tykkelse, som i nuværende tilstand var alt for tyndt og maskerne store nok til at en babyfinger snildt kunne komme i klemme – der var imidlertid ikke opstået nye huller i arbejdet. Efter lidt diskussion frem og tilbage, besluttede vi os for at smide svøbet tilbage i vaskeposen og herefter tørre projektet i tørretumbleren. Forhåbningen var at varmen fra tørretumbleren ville få ulden til at krybe en smule, så tæppet fik en lidt tættere og fluffy struktur, som oprindeligt tiltænkt. Min bedre halvdel blev tumbleransvarlig og svøbet blev nøje fulgt på det varme program hvert 10. minut. Vi holdt vejret… Men heldigvis virkede det! Efter knapt en time med varmeintervaller på 10 minutter kunne vi pille et tørt og fint babysvøb ud af vaskeposen. DET VAR EN SEJR!

Nu tænker I sikkert, at jeg har brændt mig på hæklenålen og for eftertiden holder snuden langt væk fra den boldgade, men sådan skulle det ikke gå. Jeg har altid levet efter princippet, at man skal rejse sig ved samme træ, som man er faldet, og jeg fandt derfor et (dog mindre!) projekt, som kunne give lidt hækle-oprejsning efter babysvøbsfadæsen. Jeg kastede mig derfor ud i min allerførste amigurumi bamse og fandt et skønt gratis mønster på en babydrage (http://www.topping.dk/blog/bb-drage-gratis-haekleopskrift-fra-amigurumibb/). Til dragen brugte jeg diverse rester af bomuldsgarn, som jeg havde liggende, og resultatet blev derfor lidt mere spraglet end mønster-originalen, men alligevel et fantastisk sødt lille vidunder, som vi allerede her i huset har døbt Eddie! ?

Babydragemønsteret er godt beskrevet og lige til at gå til, selv for den urutinerede hækler og kan varmt anbefales. Ønsker man at have dragens hoved, krop og lemmer i samme farve, skal man nok beregne omkring 1½ nøgle almindeligt bomuldsgarn. Min version af dragen er hæklet på pind 3,25 – så alternativt kan man måske gå lidt ned i pindestørrelse, og derved få en lidt mere tæthæklet og mindre drage.

Jeg håber ikke at have skræmt jer væk fra hæklenålen med min lille skrækhistorie – husk at den endte godt! ?

Rigtig god arbejdslyst,

/ Cecilie

Et gensyn med en gammel kending

Nogle gange kan det være sjovt at se tilbage på gamle projekter og tidsfordriv. De fleste af os kan sikkert huske en "dille" fra barndommen - papirbåde eller hatte, perlearmbånd, knyttede armbånd og selvfølgelig tidsfordriv nummer 1 fra mine dage i fritidsklub og folkeskole: Flipflapperen. Det var faktisk min niece, der havde en liggende for et stykke tid siden, som fik mig til at tænke på flipflapperne, og så var jeg simpelthen lige nødt til at se, om jeg stadig kunne huske, hvordan man folder dem... Det gik meget godt. 

I min barndom brugte vi flipflapperen som legetøj med udfordringer til den, der valgte farver og numre, som krystalkugle med fjollede forudsigelser inde i midten og som udfordring i matematiktimerne med vilde regnestykker. Men måske kan man også bruge den til noget som voksen? Jeg har fundet nogle forslag, som du kan se i bunden af indlægget - både til børn og voksne. Men først en lille guide til, hvordan du folder en flipflapper.

Sådan gør du: 

Hvis du starter med et aflangt stykke papir, skal du starte med at folde den korte side ned langs den lange side. 

Dernæst klipper du den overskydende "flap" af, så du får en fin trekant. 

Du har nu et kvadratisk stykke papir med en fold på tværs. Fold papiret igen, men på den anden led, så du får et kryds hen over papiret. 

Tag nu fat i et hjørne og fold det ind til midten af krydset. 

Fortsæt hele vejen rundt.

Vend det foldede papir om, så flapperne vender ned mod bordet, og fold igen hjørnerne ind til krydset hele vejen rundt. 

Fold nu kvadraten til en rektangel, både på langs og på tværs. Det gør flipflapperen lettere at åbne.

Tag fat i ombukkene inde under flapperne, og fold flipflapperen ud. 

Sådan! Din flipflapper er nu færdig. 🙂

Flipflapperen er som sagt alletiders tidsfordriv for børn med sommerkedsomhed. Den er nu klar til at til at blive dekoreret eller blive skrevet små sjove forudsigelser, vittigheder eller udfordringer på. 

Hvis man bruger noget fint papir (eller lader børnene dekorere dem flot) kan de også bruges som alternativ snackskål på sommerbordet:


Herunder har jeg samlet nogle bud på andre gode ideer til brug af flipflapperen (du kan finde links til ideerne i bunden af siden):


Jeg håber du er blevet inspireret til at grave lidt ned i de gamle kendinge inden for hobbyfeltet - nogle gange er det både rigtig hyggeligt og brugbart, og så er der mange af tingene, der kan laves med børn. 

Rigtig god fornøjelse!

/Elisabeth. 

 


__________________________________________________________________________________________________

Links til billeder: 

1: https://boligmagasinet.dk/indretning/6-genveje-til-det-nemme-festbord

2: https://www.easypeasyandfun.com/forest-animals-cootie-catchers/

3: https://www.theidearoom.net/free-printable-cootie-catcher

Hjemmelavet sæbe

...Og så alligevel ikke helt. I sidste uge kastede vi os ud i at lave vores egen sæbe - en nyhed for os begge to. Det er altid sjovt at prøve noget nyt, og vi har fra starten besluttet, at vi skal lave ting, der på en eller anden måde passer sammen. For ikke så længe siden fandt Cecilie nogle sjove, lækre badeskrubber, som man kan hækle, som vi gerne ville prøve - og så passer sæbe jo meget godt! Derudover har jeg som vist i et tidligere indlæg leget med at strikke skrubbehandsker, så der begynder så småt at danne sig et tema.

Vi har brugt noget tid på research og på at tjekke muligheden for at starte helt fra bunden, men for lige at prøve selve processen af besluttede vi til sidst at kaste os ud i et kit fra Urtegaarden (link i bunden af indlægget). På den måde har man ikke helt haft fingrene i alle dele af processen, men man kan selv styre, hvilke duft- og farvestoffer, man tilsætter, og hvor meget. En anden god ting ved Urtegaardens produkter er, at de er økologiske og ikke mindst så naturlige som muligt, og det synes vi er rigtig dejligt. Selvfølgelig kan naturprodukter også være problematiske for nogen mennesker, men for miljøet er det rigtig fint, at fx sæberester, cremer og kosmetik indeholder så få problematiske stoffer som muligt, og at de stoffer, der findes, er så uskadelige som muligt. Det er Urtegaardens filosofi, og det passer så fint med vores, så det var helt naturligt at vælge dem, når vi nu havde besluttet os for at kaste os ud i kosmetik og kropspleje.

Vi bestilte et "sæbekit", hvor man får den rå sæbe, smelter den og tilsætter evt. farve og aroma, og derefter støber den i den form, man gerne vil. Vi har lavet 8 fine firkantede sæber indtil videre med duft af lavendel - duften stammer fra æteriske olier, som er udtrukket direkte fra lavendelplanten, og er derfor ret koncentreret, så man skal være lidt forsigtig med dosering. Udover det var det virkelig nemt! Eneste ting, man skal være opmærksom på, er at sæbemassen meget hurtigt størkner, når man tager gryden fra varmen. Det kan derfor betale sig at være hurtig, når man hælder op.

Vi brugte nogle små firkantede muffinforme, som Cecilie havde liggende. Formene kan genbruges igen og igen, hvis man er lidt forsigtig - det var relativt nemt at løsne sæberne, og de blev rigtig flotte med en skøn, ikke for gennemtrængende duft! Planen er at de skal pakkes lidt lækkert ind, så de kan bruges som en fin værtinde- eller venindegave, måske sammen med vores hjemmelavede klude eller en badeskrubber, og måske noget badesalt, når vi får afprøvet det. 🙂 Der er masser at give sig i kast med!

En ting er sikkert - det er ikke sidste gang, vi kaster os ud i hjemmelavede skønheds- og plejeprodukter! Der er bare noget superlækkert over de produkter, man ved, hvad indeholder, og som er lavet helt unikke. Det er noget af det, som håndværk kan. For mig personligt er der også lidt nørderi i det - jeg har læst kemi og underviser i det, og jeg kunne sagtens se det rigtig sjove i at lave det hele fra bunden. Både forsæbningen, som vi har sprunget over i denne omgang, men måske også at prøve at udtrække de æteriske olier fra forskellige blomster for at give duft. Men det har nok lange udsigter, og kræver garanteret en masse tilladelser i alle mulige eksemplarer, så det forbliver nok en nørdet drøm lidt endnu... 🙂 

/Elisabeth

 

Her finder du Urtegaardens hjemmeside: https://www.urtegaarden.dk/

Tour de ny have

Så blev det min tur til at vende tilbage til bloggen igen! I anledningen af det lækre vejrs genkomst og ikke mindst sommerferien, som nu også er nået til Vig, tænkte jeg, at jeg lige ville lufte, hvad fritiden er gået med de sidste par uger, efter vi er flyttet: At nyde, ordne og ikke mindst planlægge vores fine, nye have. 

Ovenpå en flytning, som efter fem år i vores gamle rækkehus viste sig at være en smule mere omfattende end først forventet, er tiden gået rigtig stærkt med arbejde, besøg og husfremvisning, flyttekasser, lossepladsture og en gang imellem lidt tid til at gå ud og pille i den flotte, tætbevoksede have, vi nu har. Det er virkelig en forandring fra små 50 m2 have til nu en grund på lidt over 1000 m2 - og vi nyder det alle sammen, også dyrene.

Her i haven er der roser, uanset, hvor man kigger hen. De er alle smukke og farverige, og nogle af dem dufter himmelsk - blandt andet de flotte gule, der vokser lige uden for soveværelset. En af de ting, jeg skal have lært mig, er at beskære dem korrekt, så måske kommer der til at snige sig lidt havearbejde ind på bloggen i fremtiden. På sigt kunne det være rigtig sjovt at lege med at udtrække de æteriske olier i de roser, der dufter bedst, og måske bruge dem i sæbe - men nu må vi se.

Udover alle de skønne roser er der også mange nytteemner i haven - der er fx et drivhus, som i år er lidt halvtomt (med undtagelse af en chili og en snackpeber, som vi har fået af Cecilie), men til næste år har jeg store planer om at indrette det som en slags mini-orangeri, hvor jeg på halvlune forårsdage kan sidde og rette opgaver med duften af muld og spirer omkring mig.

Den tidligere ejer af huset var ivrig brevdue-entusiast, og derfor er der også et ældre dueslag nede bagerst i haven. Omme bagved er der to store regnvandstønder, så man kan vande haven uden at trække på vores rene postevand - det er rigtig smart og lige i den rette bæredygtighedsånd, ligesom kompostbeholderen, der forsyner os med muldjord. Skønt! Selve dueslaget skal i løbet af næste sommer bygges om til udhus og hønsehus, så vi kan blive selvforsynende med æg. Det har jeg drømt om længe - jeg kan rigtig godt lide tanken om den cirkulære have, hvor hønsene fodres med rester fra det grønne, der dyrkes, og leverer æg og ikke mindst gødning til komposten. Det synes jeg der er noget rigtig fint ved - også selvom vi nok aldrig får en køkkenhave, der er helt stor nok til at forsyne hønsene helt.

Ved siden af dueslaget langs hegnet ind til naboen er planen at flytte en række af fliserne til efteråret, og i stedet sætte bærbuske ned langs stien. Vi spiser mange bær, og det ville helt sikkert være en luksus at kunne hente dem i haven. Vi har faktisk lige i dag opdaget to ældre solbærbuske allerbagerst i haven, men man kan vist aldrig få for mange bær. 🙂

Sidst, men bestemt ikke mindst, har vi fået to dejlige æbletræer. Det ene er en Filippa, som egner sig godt til most og cider, og det andet er vi endnu ikke helt sikre på hvad er. Men de er begge fyldt med æbler, så vi får nok at se til, hvis vi skal nå at sætte dem alle sammen til livs. Vi har allerede tyndet lidt ud i ”klaserne” for at give plads til, at de pæneste æbler kan vokse sig store og lækre. Det bliver spændende at smage på dem til efteråret!

Det var et lille blik ind i vores hverdag og haveplaner fre de sidste par uger og det nste års tid eller lidt mere frem. Håber at alle læsere også har haft tid og mulighed for at nyde det gode vejr udendørs - eller at I får det.

/Elisabeth

Påske og forårsfornemmelser

Selvom vi ikke helt kan mærke det endnu, er foråret så småt ved at snige sig ind på os. Om ikke andet, så er det tid til lyse farver, blomster og søde lam, kaniner og påskekyllinger i vindueskarmene. Højtiderne er noget særligt for os begge, så det skal selvfølgelig fejres med lidt krea her i helligdagene. 

I tirsdags begyndte jeg så småt med lidt påskedekoration til hjemmet. I år bliver det nok bare nogle enkelte ting for at minde om, at foråret er på vej, tror jeg. Og hvad er mere passende end æg? De er jo nærmest symbolet på en frisk start og nyt liv - og så hører de påsken til. Efter frokost havde jeg nogle æggeskaller tilbage, som jeg besluttede mig for at prøve at lave noget med. Resultatet ses her:

Jeg startede med at klippe nogle lange udløbere af min rådhusvin i haven, som alligevel skal klippes til. Jeg vil tro, at man også kan bruge andre tynde grene - jo friskere de er, jo lettere er de at bøje. Grenene foldede jeg rundt til en rede og fæstnede med ståltråd for at lave selve reden, som jeg forede med nogle pyntefjer, jeg havde liggende:

Det hele fik en lille klat lim for at holde på fjer og æg. Den halve, rensede æggeskal satte jeg ned i limen, til det var tørt, og til sidst plantede jeg nogle fine små sukkulenter fra mit højbed i skallerne:

Resultatet blev meget fint, synes jeg, og så er det en hurtig og hyggelig måde at komme i gang med påskepynten på uden at skulle investere i alt muligt nyt. En mulighed kunne også være at lave æggene til lys ved at pille vægen ud af et fyrfadslys, smelte fyrfadslyset (evt. sammen med stumper af andre hvide lys, hvis man har sådan nogle liggende), og simpelthen støbe et nyt lys i æggeskallen. Så ville jeg nok bare udelade fjerene. Sammen med sukkulent-æggene ville det udgøre en rigtig fin lille dekoration til påskebordet.

Håber du kan bruge ideen, og rigtig god påske!

/Elisabeth.

Genbrugte glas til krydderurter

I dag har været en dejlig, men også lidt lang dag. Faktisk har hele denne uge været en af de uger, hvor der har været svært at finde tid til at sætte sig ned og bare være sig selv et øjeblik. Jeg har haft et par projekter i hovedet, som jeg rigtig gerne ville have lavet, men der har bare været nogle andre ting, der har været højt på prioriteringslisten. Sådan er verdenen en gang i mellem. Det var faktisk derfor, Cecilie og jeg besluttede os for at starte bloggen her - for at have noget, der minder os om at stoppe op, geare ned og lave noget af det, der gør os glade og afslappede.

Nu hvor ugen er slut, har jeg endelig fundet lidt tid til et af de miniprojekter, der har stået og ventet på mikroovnen i køkkenet siden sidste weekend. I sidste weekend købte vi ind til den kommende uge, og en af tingene vi købte var persille. I løbet af forår, sommer og efterår sætter jeg normalt persille ud i højbedet, hvis jeg er nødt til at købe. På den måde får jeg glæde af det længere. Det er ikke rigtig en holdbar løsning her i februar, og jeg syntes, det er så synd, når en hel dusk går til spilde. Samtidig har jeg ikke rigtig noget, persilledusken kan stå i - så det er projektet. Det er meget nemt og hurtigt, og jeg synes det er ret praktisk.

Det skal du bruge: Tavlelak, pensel, gammelt syltetøjs- eller andet glas, avis til afdækning. 

Jeg startede med at lægge et gammelt glas (dette fra syltede agurker) i blød i varmt vand med lidt sæbe for at tage lugtrester. Efter en halv time falder mærket af, bare man hiver i et hjørne.

Efter grundig tørring malede jeg langs den glatte kant med tavlemaling. Mit glas skulle have to gange, før det var nogenlunde ugennemsigtigt.

Den tavlemaling jeg har brugt er en rest vandbaseret tavlemaling, så jeg er nødt til at være forsigtig med vanding - ellers er der tavle på hele køkkenbordet… Men man kan også få andre typer, eller lak til at forsejle med. Jeg så lige i dag, at Netto har tavlelak i bøtter - så hvis du også vil genbruge dine agurkeglas og manger en potte, krukke, vase eller måske noget fjerde, så er der mulighed for nemt at få fat i materialer. Det gode ved tavlelakken er, at man kan skrive på den med kridt. Det giver et ret fint udtryk, synes jeg. 

I løbet af den kommende uge tager vi en tur på stranden og ser, om vi kan finde flere materialer til forårets tema. Det bliver koldt, men godt!

Rigtig god weekend til alle derude!

/Elisabeth.

Nyttige nålepuder af stofrester

Hej alle sammen,

Jeg håber at I alle er kommet godt i gang med det nye år, og har fået gang i en masse spændende krea-projekter, som kan fylde de lidt grå og regnfulde januar-dage med farver og godt humør. Hos os er der som sædvanligt gang i lidt af hvert. Jeg synes det er rart med flere forskellige projekter som man kan gå lidt til og fra alt efter tid og humør – pt kan jeg afsløre at et sejlskib er at finde på kniplebrættet, et næsten færdigt broderi ligger på sofabordet og symaskinen har været fremme til flere projekter i løbet af ugen, bare for at nævne nogle enkelte ting. Hvad angår symaskinen, så var jeg så heldig at få den skønneste symaskine i julegave i år af min dejlige moster, så den har været flittigt i brug lige siden. Da det efterhånden er nogle år siden jeg har arbejdet på symaskine, har jeg været startet i det små med reparationsarbejder på bukser og trøjer, omsyning af et betræk til vores store sækkestol, og senest er det blevet til et par nye nålepuder af nogle af de små stofrester jeg havde liggende i sy-kassen. Jeg synes selv at de blev ret så fine, så derfor tænkte jeg at ville dele ideen med jer derude ? Fremgangsmåden er simpel og lige til at gå til, man behøver bestemt ikke at være garvet syerske for at kunne være med – det er jeg nemlig langt fra!

Udgangspunktet for nålepuderne har jeg fundet i en lille håndbog kaldet ”Lær at sy”, som jeg købte i Aldi for noget tid tilbage. Bogen er rigtig nyttig til al basisviden omkring håndtering af symaskinen, og der er vejledninger til alt fra patchwork, til fremstilling af læg på bukser og isætning af lynlåse. Den kan varmt anbefales som lille opslagsbog, når teknikken driller?

Opskrift på blomsternålepude:

Det skal du bruge:

  • Stofrester i lækre farver/mønstre
    • 2 stk af 20 x 20 cm pr. nålepude (jeg har lavet nålepudens for- og bagside hver sin farve, men det kan man jo gøre, som man vil)
  • Blyant/stofkridt
  • Stofsaks
  • Sytråd i matchende farve
  • En stor håndfuld bamsefyld
  • Evt. brodergarn og knap til pynt

Det første du skal gøre er at finde det stof du gerne vil arbejde med. Du kan bruge flere forskellige farver til for- og bagside eller vælge at bruge det samme stof til begge sider af din nålepude. Jeg valgte dette lækre småblomstrede stof til pudens forside, og et stykke matchende ensfarvet stof til bagsiden (da jeg lavede 2 nålepuder blev der både en med turkis bagside og en med hvid bagside!)

Når stoffet er valgt, optegnes nålepudens mønster på stoffets bagside. Her kan man med fordel bruge stofkridt, som er nemt at se, men en ganske almindelig blyant, som jeg har brugt i dette tilfælde, kan også fungere ganske udmærket.

Når du optegner mønstret på dit stof, så husk på at den færdige nålepude vil blive en anelse mindre i omfang end det du tegner. Der går ca. 1-1,5 cm til hele vejen rundt pga. sømkanten.

Herefter klippes motivet ud. Sørg for at bruge en god saks. Hav gerne en saks ved din symaskine, som ikke bliver brugt til andet end stof. Så sikrer du dig, at saksen er skarp og ikke er klistret ind i alt muligt fra sidst du brugte den til noget andet. ?

De udklippede stofstykker lægges nu ret mod ret og holdes evt. sammen med et par nåle inden arbejdet sættes i symaskinen.
Sy nu nålepudens for- og bagside sammen næsten hele vejen rundt langs kanten. Tråden bliver ikke synlig fra retsiden, så farven er her ikke altafgørende.
Husk at lade et lille hul på ca. 3 cm stå åben, så du kan vende arbejdet og stoppe det ud efterfølgende. Det skulle gerne ende med at se nogenlunde sådan her ud.

Nålepuderne vendes nu gennem den efterladte åbning, så retsiden af stoffet kommer udenpå nålepuden. Her er begge mine nålepuder blevet vendt. Fortvivl ikke hvis ikke nålepuden har den rigtige facon lige når du har vendt den. Arbejd dig rundt langs syningen og få vendt stoffet godt ud i facon inden du går videre til næste trin, så får du det bedste resultat.

Nålepuden er nu klar til at blive fyldt med bamsefyld. Jeg brugte nået fyld jeg havde liggende fra en gammel hundeseng, som hunden splittede ad som lille hvalp, men små skumgummistykker eller reelt bamsefyld fungerer også glimrende. Når nålepuden er fyldt godt ud, sys det lille hul i nålepudens side sammen i hånden med små stiksting. Her bliver sytråden synlig, og man skal derfor lige overveje trådens farve inden man starter. ?

Nu er nålepuden funktionelt set færdig, men hvis man som mig har lyst til at gøre nålepuden lidt ekstra fin, kan man tilføje et par ekstra detaljer. Her har jeg defineret blomstens blade ved hjælp af brodergarn. Dette gøres ved at trække garnet på en storøjet nål så den ligger dobbelt og binde en knude for enden. Herefter stikkes nålen op gennem blomstens centrum fra undersiden. Dernæst føres garnet mellem 2 af blomstens blade og der stikkes på ny gennem samme hul i blomstens centrum. Man fortsætter hele vejen rundt til alle blade er defineret, hvorefter tråden afsluttes med en lille knude på bagsiden.

Som en ekstra lille detalje kan man vælge at sy en lille knap på i midten af nålepuden for at markere blomstens centrum – og voila! Så har du den mest fantastiske lille nålepude, som bliver din bedste ven til at holde styr på nål og tråd, når du skal være i krea-hjørnet næste gang!

Rigtig god weekend,

/ Cecilie